Når du vælger Troldtekt træbeton loftplader får du et flot og holdbart loft, der samtidig forbedrer akustikken og reducerer rumklangen. Hos 10-4.dk finder du Troldtekt loftplader i forskellige farver, strukturer og størrelser, så du kan vælge en løsning, der passer til dit hjem eller byggeri. Se vores udvalg og sammenlign de aktuelle priser pr. m² på produktsiderne. Når du sorterer efter "Populær", ser du de Troldtekt loftplader, som kunderne hos 10-4 har købt mest de seneste dage.
Når du vælger Troldtekt loftplader, er det især strukturen, farven, størrelsen og kantprofilen, der har betydning for det færdige resultat. Troldtekt fremstilles af træuld og cement og har en karakteristisk åben overflade, som absorberer lyd og reducerer efterklangen i rummet.
Du kan bruge filtrene øverst på siden til at finde de plader, der passer til dit projekt. Her kan du blandt andet vælge farve og struktur.
Strukturen beskriver tykkelsen på træulden i pladernes overflade. Jo finere træulden er, desto mere diskret og ensartet fremstår dit loft.
| Struktur | Træuldens bredde | Udseende |
|---|---|---|
| Extremfin | 0,5 mm | Meget fin og diskret overflade |
| Ultrafin | 1,0 mm | Fin struktur med et ensartet udtryk |
| Fin | 1,5 mm | Mere markant og synlig træbeton struktur |
Extremfin er et godt valg, hvis du ønsker et roligt loft med en meget fint struktureret overflade. Ultrafin er velegnet, hvis du ønsker et moderne udtryk samtidig med at man kan se træbetonens karakteristiske struktur. Fin giver loftet et mere råt og synligt udtryk.
Tip: Brug filteret Struktur til at sammenligne de forskellige plader. Vær opmærksom på, at producenterne kan anvende forskellige betegnelser for deres overflader.
Farven har stor betydning for, hvordan du oplever loftet og resten af rummet.
Foretrækker du et mere råt og naturligt udseende, kan du vælge ubehandlede træbetonplader i en lys naturfarve.
Troldtekt V-line adskiller sig fra almindelige træbetonplader ved at have fræsede spor i overfladen. Sporene skaber et lineært mønster, der giver loftet karakter og et mere sammenhængende design.
V-line er derfor værd at overveje, hvis du ønsker et akustikloft, der samtidig har en dekorativ funktion. Pladerne kræver særlig opmærksomhed på mønsterretning og placering ved montering.
Vil du gerne have et Troldtekt loft til en lavere pris, kan plader i 2. sortering være en mulighed.
2. sorteringsplader kan have synlige afvigelser i overfladen, farven, kanterne eller i målet. Omfanget afhænger af den enkelte vare. Derfor bør du undersøge produktbeskrivelsen og vurdere, om pladerne passer til dit projekt.
Ved køb af 2. sortering kan det være en fordel at tage ekstra højde for frasortering og tilskæring. Kontroller også leverings- og returvilkårene, inden du bestiller.

Prisen på Troldtekt afhænger flere ting herunder pladens struktur, farven, dimensionen og sorteringen. Hos 10-4.dk kan du se den aktuelle pris pr. m² på de enkelte produktsider, så du nemmere kan sammenligne forskellige loftplader.
Når du beregner prisen på dit nye loft, skal du huske, at det ikke er nok at kende rummets areal. Du skal også medregne spild fra tilskæringen samt udgifter til skruer, forskalling og eventuelle øvrige materialer.
Du kan desuden holde øje med vores kampagner og produkter mærket Billigst på PriceRunner, når du sammenligner priser.
Det er forholdsvist nemt at beregne, hvor mange Troldtekt loftplader du skal købe. Begynd med at måle rummets længde og bredde, og gang de to mål med hinanden.
Loftareal = rummets længde × rummets bredde
Vi anbefaler som udgangspunkt, at du lægger cirka 5–10 % til i spild ved almindelige, rektangulære rum. Har rummet mange hjørner, skrå vinkler, indhak eller særlige mønsterkrav, kan behovet være større.
Eksempel: Du skal montere Troldtekt i et rum på 25 m².
| Beregning | Resultat |
|---|---|
| Loftareal | 25 m² |
| Med 5% spild | 26,25 m² |
| Med 10% spild | 27,50 m² |
Hvis du vælger Troldtekt loftplader på 600×1200 mm, fremgår det af produktsiden, at hver plade dækker 0,72 m². Du kan derfor beregne antallet sådan:
Du skal altså bruge cirka 37–39 plader til et loft på 25 m², hvis du anvender plader på 600×1200 mm. Antallet rundes altid op til hele plader. Bemærk, at særlige kantprofiler, mønstre og krav til pladernes placering kan påvirke materialeforbruget.
Når du har fundet antallet af plader, kan du bruge prisen pr. m² fra produktsiden til at beregne din materialepris. Du ganger det antal kvadratmeter, som de hele plader samlet dækker, med den aktuelle pris pr. m². I eksemplet ovenfor svarer 37 plader til 26,64 m², mens 39 plader svarer til 28,08 m².
Hvis loftpladen f.eks. koster 150 kr. pr. m², bliver prisen:
| Antal plader | Samlet pladeareal | Pris eksempel |
|---|---|---|
| 37 plader | 26,64 m² | 3996,- |
| 39 plader | 28,08 m² | 4212,- |
Den udregnede pris er et regneeksempel og omfatter ikke skruer, forskalling, fragt eller andre materialer. Derfor bør du bruge produktets aktuelle pris og de gældende salgsenheder, når du bestiller.

Troldtekt er en populær loftløsning i private boliger, erhvervsbygninger og institutioner. Det skyldes især kombinationen af en god akustik, robusthed og de mange muligheder der er for at tilpasse loftets udseende. Troldtekt producerer sine træbeton loftplader så de følger Cradle to Cradle principperne. For dig betyder det at de har fokus på at råmaterialerne genanvendes, at produktionsprocesserne har fokus på et minimalt forbrug af ressourcer og at der er et system til genanvendelse af brugte akustikplader.
I et rum med hårde gulve, store vinduespartier og glatte vægge kan lyden blive kastet rundt mellem overfladerne. Det giver en lang efterklangstid, som kan gøre det vanskeligt at føre en samtale, især når flere personer taler samtidig.Troldtekt loftplader har en åben struktur, der absorberer en del af lyden og dermed reducerer efterklangen eller efterklangstiden. Altså hvor længe en lyd er om at forsvide i et lokale.
Det gør pladerne særligt interessante i køkken alrum, stuer, kontorer, skoler og andre rum, hvor der er mange mennesker eller hårde overflader. Hvor stor den akustiske effekt bliver, afhænger blandt andet af pladetykkelsen, hvilket underlag/materiale der ligger bag pladen og rummets øvrige indretning. Du kan finde dokumentation og lydberegninger hos Troldtekt.
Vil du vide mere om, hvordan du forbedrer lydforholdene, kan du læse vores guide til valg af akustikloft.
Træbeton er et robust materiale, som kombinerer træets naturlige egenskaber med cementens styrke. Pladerne har en lang levetid og kan anvendes i mange forskellige typer bygninger. Troldtekt kan også anvendes i fugtige miljøer som badeværelser, når produktet og den samlede konstruktion er egnede til forholdene, og producentens anvisninger følges.
Loftpladerne fås desuden med dokumenterede brandegenskaber. Det er dog vigtigt at skelne mellem pladens brandklassifikation og brandkravene til hele loftkonstruktionen.
Indvendige lofters brandegenskaber kan være meget afgørende for, hvordan og hvor hurtigt en brand udvikler sig. Loftpladerne fremstilles af træ og cement, hvor træ normalt er et brandbart materiale, men da hver enkelt træfiber i pladerne er omsluttet og beskyttet af ikke brandbar cement, kategoriseres de som et svagt antændeligt materiale, der i tilfælde af brand, næsten ikke udvikler røg, og kun afgiver svag varme. Troldtekt er CE mærket og vores Troldtekt loftplader har brandegenskaben B-s1,d0.
Ønsker du at udføre en klasse 1 beklædning (k1 10 – B-s1,d0), så kan du også gøre det, men det stiller krav til opbygningen af loftet, og de materialer der benyttes. Du kan udføre en EI30 konstruktion med loftpladerne, men det stiller ligeledes krav til hele konstruktionsopbygningen. Se mere om brandsikring hos Troldtekt.

Troldtekt kan typisk monteres på en træforskalling eller et egnet skinnesystem afhængigt af pladetypen og loftkonstruktionen. Inden du begynder, skal du kontrollere pladernes mål, kantprofil og monteringsretning. Det har især betydning, hvis du vælger V-line eller andre plader med et gennemgående mønster.
Troldtekt indeholder træ, som reagerer på ændringer i temperaturen og luftfugtigheden. Derfor er det vigtigt, at pladerne bliver opbevaret korrekt inden de monteres. Behovet for akklimatisering afhænger blandt andet af opbevaringsforholdene. Følg altid producentens aktuelle anbefalinger, så du mindsker risikoen for synlige svindrevner mellem pladerne. Vi har samlet de vigtigste råd i vores guide til akklimatisering af Troldtekt.
Når du monterer Troldtekt, bør du bruge skruer, der passer til pladens tykkelse, underlaget og monteringsmetoden. Hos 10-4.dk finder du blandt andet Troldtekt skruer med strukturerede skruehoveder i farver, der passer til loftpladerne. Det gør skruerne mindre synlige i det færdige loft. Dertil kan du gøre det nemmere med en skrueskabelon og eventuelt en spraymaling i passende farve, hvis du skal reparere plader.
Se også vores guide til det rette værktøj til Troldtekt, inden du går i gang.
Ja, det er muligt at integrere indbygningsspots i et Troldtekt loft, hvis spots og loftopbygningen er egnede til installationen. Planlæg placeringen af spots, inden du monterer pladerne. Vær opmærksom på producenternes anvisninger om afstande, varmeafledning, elektrisk installation og eventuelle brandkrav.
Se en kort video om monteringen og opsætningen af Troldtekt træbeton nedenfor. Du får her Troldtekts montagevejledninger på de specifikke loftplader.
Troldtekt er en dansk produktionsvirksomhed med hovedsæde i Tranbjerg. Firmaet blev grundlagt i 1855 af den Aarhusianske købmand, J. C. Seidelin, som dengang solgte byggematerialer. Siden har virksomheden været i hænderne på flere forskellige ejere, og vokset sig større og større.
Virksomheden har gennem sin tid modtaget adskillige miljøpriser for deres produkter og for deres produktion.
Er du i tvivl om, hvilket akustikloft og akustikpanel du skal vælge? Hos 10-4.dk er vi klar til at hjælpe.
Ring, send en e-mail eller chat med os i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.
Se også udvalget af Lofter | Troldtekt træbeton | Woody & Moody akustikpaneler | Ecophon akustiklofter | Forzes akustiklofter | Knauf akustiklofter | Huntonit paneler | Loftbrædder---troldtekt-tr%C3%A6beton_optimized_optimized.jpeg)
Hvad vejer en Troldtekt plade?
Vægten på en Troldtekt plade afhænger af pladens tykkelse og dimensioner. Som tommelfingerregel vejer en standard Fin Troldtekt plade på 25 mm tykkelse cirka 10-11 kg pr. m², mens en 35 mm plade typisk vejer ca. 13-14 kg pr. m².
Har en plade på 60×60 cm i 25 mm, vil den derfor veje omkring 3,6-4 kg, mens en større plade på 120×60 cm vil veje omtrent 7-8 kg.
Kan Troldtekt bruges på badeværelset?
Ja, Troldtekt kan anvendes i badeværelser, når pladerne og konstruktionen er egnede til fugtforholdene. Sørg for at der er en korrekt ventilation, og følg producentens anvisninger for opbevaringen og monteringen.
Hvad skal jeg overveje, inden jeg vælger Troldtekt træbeton loftplader?
Inden du beslutter dig for hvilken loftplade du skal vælge, er der nogle ting, du med fordel kan overveje.
Hvad er Troldtekt træbetonplader?
Troldtekt træbetonplader er loft- og vægplader som fremstilles af træuld og cement. Kombinationen giver et robust materiale med en åben struktur, der absorberer lyd og reducerer efterklangen i rummet. Træbetonplader bruges derfor ofte som akustiklofter i private boliger, kontorer og institutioner. Troldtekt er en af de kendte producenter af træbetonplader, som fås i forskellige farver, strukturer og størrelser.
Hvilken Troldtekt struktur skal jeg vælge?
Valget afhænger af det ønskede udtryk. Extremfin struktur giver et mere ensartet loft, mens ultrafin og grovere strukturer fremhæver træbetonens karakteristiske overflade tydeligere.
Er Troldtekt godt til akustik?
Ja, Troldtekt er særligt kendte for sine lydabsorberende egenskaber, som hjælper med at reducere støjen og rumklangen i private hjem og erhvervslokaler.
Hvad er forskellen på Troldtekt Ultrafin og Extremfin?
Forskellen ligger i træuldens bredde og dermed overfladens udseende. Extremfin har en træuldsbredde på 0,5 mm, mens Ultrafin har en bredde på 1,0 mm. Extremfin giver derfor en mere diskret og fin overflade.
Hvor mange Troldtekt plader skal jeg bruge pr. m²?
En plade på 600×1200 mm dækker 0,72 m². Du skal derfor bruge cirka 1,39 plader pr. m² uden at der er medregnet spild. Beregn det samlede antal ud fra loftarealet, tillæg dertil normalt 5–10 % til spild, og rund op til hele plader.